Hvem har en øvelse med i dag…? Jeg kigger forventningsfuldt på de andre. Gad vide, om de ved det. At jeg her i aften for at dele noget meget unikt med dem. En øvelse, som har været praktiseret i mange mange år, i templer, i elskovssceancer, i forsøg på at vække det guddommelige. Jeg fortæller dem, at jeg har en øvelse, jeg synes vi skal lave. Jeg instruerer den uden alt for mange ord og billeder. En simpel øvelse med et gigantisk potentiale. Vi skal åbne rodchakraet.
Fløjtelydene fra et buddhistisk munketempel farver rummet med sanselige indre oplevelser. Alt imens vi hver især laver øvelsen.
Jeg lader min krop fyldes af en rød farve. Farven på rodchakraet. Den røde farve former sig som en ildkugle, der fylder hele mit underliv. Jeg forestiller mig mit hellige sted, min ioni. Hele min krop er et stort helligt tempel, som hvisker mig i øret, jeg er ioni. Som var min krop en gudinde, der blev stærkere og stærkere til lyden af, jeg er ioni. Den røde farve ekspanderer og transcenderer min krop. Jeg fokuserer energien i det tredje øje, mellem øjenbrynene. Jeg etablerer kontakt til min intuition. En lyssøjle står ud af mit hoved og min krop er åben for gennemstrømning.
Jeg stopper øvelsen og er spændt på at høre om de andres oplevelser. Vi snakker åbent. De fleste har haft svært ved at lave den. Den mangler ramme og struktur. Jeg tænker for mig selv, at det netop er det, der er det svære ved at etablere kontakt til rødderne. At give slip på tankernes behov for at systematisere, kontrollere og skabe orden. Det er kroppens og sindets erfaringer gennem mange fordybelser og forsøg, der støtter rejsen ned i rødderne, og ikke vores skolastiske visdom, der fortæller os, hvordan man gør det, og hvordan man gør det rigtigt.
Rammen er ikke desto mindre vigtig. Så den vil jeg introducere dig for. Men hold dig åben og modtagelig på rejsen ind i dig selv og dine potentialer, som fordrer, at du slipper grebet og kontrollen.