Jeg er uddannet psykolog ved Københavns Universitet og sexolog ved Sexologiskolen.

Jeg driver Millersterapi, som er en terapi-, foredrag- og kursusvirksomhed til kvinder, mænd og par, der ønsker at arbejde dybdegående med psykologiske ressourcer og dynamikker og med seksualiteten som en vej til at skabe healing og transformation i sig selv og i sit parforhold. Jeg tager imod klienter til individuel terapi og parterapi i hos Psykologerne.dk i Rømersgade.

Min vision er at bygge en solid bro mellem psykologien og sexologien, således at alt det der tilhører individets og parrets seksualitet, får sin særskilte plads i psykologisk teori og praksis. I min praksis betyder det, at jeg afdækker det intime/seksuelle område af mine klienters liv, uanset problemstilling.

Psykologbehandling

Jeg tager imod klienter, som oplever en eller flere af følgende lidelser/udfordringer:

  • Depression
  • Angst
  • Stress
  • Sorg / krise relateret til voldsomme, pludselige skift i livet (eks. dødsfald, skilsmisse, arbejdsløshed)
  • Mindsket selvværd (og evt. selvskadende adfærd som konsekvens heraf)
  • Relationsproblemer (eks. anspændthed og uforløste følelser rettet mod familiemedlemmer, kollegaer eller venner)
  • Parforholdsudfordringer (som konsekvens af eks. jalousi, utroskab, skilsmisse, forældreskab eller dårlig kommunikation)
  • Seksuelle traumer
  • Nedsat sexlyst som konsekvens af psykisk/fysisk sygdom eller medicinsk behandling

Jeg praktiserer indenfor det kognitive-adfærdsparadigme med to behandlingssvinkler: 1) behandling af specifike tanke-, følelse- og adfærdsmønstre, som forstærker og opretholder uhensigtsmæssige/destruktive mønstre og dynamikker og 2) udforskning / træning af bevidstheden, som det observerende indre øje, der er løsrevet fra tanke-, følelse- og handlingsmæssigt indhold.

Sexologisk rådgivning

Sexologisk rådgivning er et tilbud til de klienter, der oplever udfordringer eller er nysgerrige på at udforske intimitet, sexliv og seksualitet, at arbejde med sexologisk rådgivning som et element i terapien:

  • Mindsket lystoplevelse
  • Udfordringer med at opnå orgasme
  • Stopklods i det intime møde med en partner
  • Sexlivet som går i stå i parforholdet
  • Seksuel åbenhed og grænsesætning
  • Pikante seksuelle præferencer og interesser
  • Fantasier, erotik og porno
  • Smerter, ubehag, gener ved seksuel berøring og samleje
  • Sexlegetøj og andre krydderier

Jeg praktiserer med en forståelse af seksualtieten som en naturlig og vigtig del af menneskers sololiv og parforhold. Jeg er inspireret af Taoisterne praksis af seksualiteten som et sundhedsfremmende livsaspekt, hvorigennem du med en bevidst og aktiv seksualitetspraksis bidrager til din psyke-krops samlede sunde hele (ligesom når du går op i din fysiske krop med eks. træning og sund kost). Jeg integrerer viden fra følgende områder: hjerneforskning, endokrinologi og energikultiverende praksisser fra taoismen og tantraen.

Etik og tavshedspligt

Jeg tilslutter mig de etiske principper, som er udarbejdet for nordiske psykologer. Det betyder at jeg praktiserer en grundliggende respekt for mine klienters rettigheder, værdighed og integritet som selvbestemmende, autonme individer. Jeg arbejder under tavshedspligt, som anonymiserer klientens identitet.