Dagens undervisningstema er mandens seksualitet. En mandlig underviser indtager rummet og kigger nysgerrigt på os. Han er inviteret til at undervise os, fordi vi har været utilfredse. Utilfredse med, at et så centralt emne, som mandens seksualitet, har været fraværende. Nu får vi den langt om længe serveret. Sandheden om manden og hans seksualitet.
Sid med dig selv. Find din ro. Kig nu på ham. Hvad ser du? Hans krop og fysiologi er specifik for ham og de fleste andre mænd. Han har en pik, to testikler, en prostata, skægvækst og generelt kraftigere kropsbehåring. That’s it. Hans seksualitet rækker naturligvis langt ud over hans krop. Han har en iboende kompleksitet, en hjerne, følelser, tanker, oplevelser, som alle er med til at forme ham. Som menneske. Som mand?
Den mandlige mand, det maskuline vildbæst, den penetrerende kriger, er alle idéer og forestillinger, vi synes passer godt til manden. Vi kan lide dem. Og de lyder pokkers godt. Vi fanges og lulles ind i idéernes edderkoppespind. Så meget, at manden ikke er en rigtig mand, hvis han ikke er en maskulin erobrende hulemand, der svinger sin erigerede kølle i vildskab og passion og kaster sig grådigt og ubekymret over de kvinder, der passerer ham.
Problemet er bare, at de hverken fortæller os noget berigende eller dybsindigt om manden, der sidder hjemme i dagligstuen.
Tag et skridt væk fra idéernes verden. Kig på ham igen. Hvad ser du nu? Du ser måske en blidhed i hans øjne. Store varme hænder, hvis kærtegn sætter blodcirkulationen i gang i din krop. Du ser en mand med en historie, som er unik for ham. En mand med lige så mange humørsvingninger, som dig selv. En mand som elsker, at du erobrer ham. En mand som underkaster sig. En mand som lever i troskab. Passer han på beskrivelsen om den sultne kriger? Nej. Gør det ham til mindre mand? Nej.
Undervisningen er slut. Jeg kigger forvirret på mine medstuderende. Var det virkelig det? Jeg ville så inderligt ønske, at underviseren havde udtalt sig i unuancerede, overgeneraliserende vendinger om, hvordan manden og hans seksualitet er. Hvor ville det have været tilfredsstillende at kunne bekræfte og nikke anerkendende til de stereotype billeder, vi har skabt om manden og hans væsen. Hvor ville det have lettet mange samtaler med veninder, mødre og kollegaer, som vi så ofte bekræfter i deres historier om, hvordan mænd er. Nogle gange er alle mænd svin, andre gange er alle mænd fantastiske.
Jeg foreslår, at vi dropper dem. Idéerne. Jeg foreslår, at vi åbner øjnene og hjertet og mødes vores mænd, som de er, hvor de er. Jeg foreslår at vi dropper de ord, der så fattigt og unuanceret maler et billede af maskulin, rigtig mand, mandemand.
Jeg foreslår, at vi byder nuancerne velkomne. For det er i nuancerne, at vi husker, at ikke alle mænd er på en bestemt måde, fordi de er mænd.